DK Drejer's Maine Coons
Killinger - værd at vide
Tidligere killinger <3
|
Killinger - Værd at vide
Når killingerne flytter herfra vil jeg sørge for de er ordnet med den helt store pakke, så du som køber ikke har disse bekymringer, en killing herfra vil derfor følges af:
- 1 stamtavle fra Felis Danica (Som er dit bevis på du køber en ægte Maine Coon).
Killingerne vil som regel være flytteklar når de er 14 uger, ikke alle er modne på sammen tid. Prisen afhænger af om killingen sælges ud til kæl eller avl. Jeg vil altid stå til rådighed ved spørgsmål. |
Når der sættes killinger til verden, går jeg meget op i glade og sunde killinger. De vokser op i huset sammen med mig, mine golden retriever tæver og selvfølgelig den anden voksne kat. Det betyder meget for mig, at socialiserer killingerne efter bedste evne, da min erfaring er, at de så er meget mere klar på at flytte i nye omgivelser, med ophøjet ro. Killingerne ligger derfor både på skødet, i sofaen, i sengen, på støvsugeren - ja alle steder, så de finder ud af ingenting er farligt.
Killingerne starter ud med at være konstant med deres mor, de første par uger, Herefter når de er klar til det, flytter jeg dem i en større killingegård. Her kan de langsomt begynde at udforske verden, smage på mad, prøve kattebakken osv. Når de har helt styr på dette, typisk i 5-6 ugers alderen, så får de lov til at rende i hele huset. Her er stadig sat små killingebakker op, rundt om i alle hjørner, fordi når en killing skal så skal den! og det er derfor den bedste måde at få dem hurtigst renlige på. Når de bliver lidt ældre, og har helt styr på hvor de normale kattebakker står (typisk ved 8-10 ugers alderen, når gruset heller ikke er så spændende at spise mere) så fjernes de efterhånden og de er helt renlige.
Killingerne vil være vant til hver dag at få dåsemad og når de har alderen så rådt kød da dette er godt for deres tænder. Herudover har de fri adgang til tørfoder, den første tid "Mother and Babycat" fra Royal Canin og derefter Maine Coon kitten.
Mine avlskatte er alle forsikret hos AGRIA. Det vil sige, at deres killinger vil have 2 års garanti, og er dækket mod skjulte fejl og mangler, hvis disse mod forventning skulle opstå.
Mine avlskatte er alle DNA testet for HCM,PKD,PKDef og SMA. Derudover er de hvert år til et ekstraordinært sundhedstjek, hvor de bliver kigget igennem, og bliver vaccineret. Så alt med sikkerhed er i orden. Du vil som killingekøber derfor også have mulighed for, at få et godt tilbud på forsikring af det nye familiemedlem.